Underholdning til juletræsfest
Book underholdning til juletræsfest
Skab en magisk juletræsfest
Gennem mange år har vi arrangeret adskillige juletræsfester for børn i hele landet. Alt fra den helt store juletræfest i firmaet med show, musik, dans om træet og gaveuddeling, til de mindre arrangementer i børnehaven eller i familien, hvor julemanden kommer på besøg. Vi har et bredt udvalg af både kendte kunstnere fra TV, og skønne juleshows med fx ballonklovne og julemænd. Uanset dit arrangement og budget, giver vi gerne et konkret oplæg på din kommende juletræsfest. Få mulighederne direkte i din mailboks, ved at udfylde kontaktformularen til højre. Husk gerne at fortælle lidt om dit arrangement, tid og sted, – så kan vi målrette mulighederne til dig.
Hent i øvrigt mere inspiration i vores store juletræsfest-brochure her!
POPULÆRE BØRNESHOWS
Lille Bille
Det populære video-univers fra YouTube kommer til live med nye sceniske fortolkninger, hvor farver, figurer og fortællinger folder sig ud på scenen. Publikum kan glæde sig til at genkende både stemning, humor og energi fra de kendte videoer – men i en form, hvor det hele føles tættere, større og langt mere intenst.
Børste
Det charmerende pindsvin Børste fra Minisjang (DR Ramasjang kanalen for de mindste) inviterer familiens mindste til et hjertevarmt juleshow fyldt med sang, dans og masser af fornøjelse. Børste kan bookes til Meet n’ Greet, så alle børn får mulighed for at møde Børste.
Arne Alligator
Arne Alligator er kendt fra YouTube og streamingtjenester, og showet bygger på de populære sange og karakterer, som tusindvis af børn allerede elsker. Det gør forestillingen til et oplagt valg til julens familiearrangementer, kulturhuse, festivaler og børneevents over hele landet.
Bluey & Bingo
Bluey og Bingo finder altid på narrestreger og både publikum og showets værter må være på vagt, så pigerne ikke laver alt for meget ballade. Showet er fyldt med humor, charme og masser af interaktion, hvor børnene aktivt inddrages undervejs.
Med musik, dans og leg skabes en levende og fantasifuld oplevelse.
Kåre & Emil videnskabsshow
Vi kender alle Kåre og Emil, som værter i de populære tv-programmer Store Nørd på DR Ultra. Kåre og Emil optræder også med et fantastisk videnskabs-juleshow, hvor de tager børnene med på en videnskabelig rejse af sjove eksperimenter – de er begge et stort tilløbsstykke – også på YouTube.
Mikkel og Julemanden
Velkommen til den ultimative juletræsfest, hvor tradition møder moderne underholdning i en spektakulær forestilling. I dette show kan I glæde jer til at opleve den elskede julemand og den populære entertainer Mikkel Rugholm, som sammen skaber en uforglemmelig juleoplevelse for hele familien.
Katrine Bille Juleshow
Katrine Bille er børnenes elskede tv-darling, og hun er blandt andet kendt fra DRs Ramasjang-programmer ”Luk op, Luk i” og ”Sommer i Ramasjang”. Men særligt julen ligger Katrine Billes hjerte nært, og derfor turnerer hun i juletiden med sit smukke sangshow. Book Katrine Bille og din juletræsfest bliver årets jule-fest.
Lakserytteren
Lakserytteren er særligt kendt for sine farverige og sjove videoer på YouTube om tegning og kreativitet. Showet er en oplevelse for alle med interesse for tegning og kreative udfoldelser og I kan godt forberede jer på masser af grin, inspiration og måske en passion for tegning!
Maja & Mingus - YoutuberSHOW
Over 80.000 børnefamilier følger med i det sjove og farverige cartoon-univers på YouTube! Maja og Mingus bringer deres energi og glæde fra skærmen til scenen i et forrygende juleshow med farverigt tøj, fantastisk musik og dans, samt deres skøre abe, BinGO, der altid sørger for et ekstra grin, masser af ballade og sjove påfund.
Kristian fra Ramasjang Juleshow
Programmet “Spørg Kristian” har på rekordtid opnået stjernestatus på DR
Ramasjang. I programmet svarer Kristian Gintberg på spørgsmål fra alle
Danmarks børn. Til at hjælpe sig har Kristian 6 skøre eksperter, som hjælper Kristian med at svare på børnenes spørgsmål. Oplev “Spørg Kristian” live i et flot juleshow.
Sherif Haps Juleshow
Når det bliver jul har Sherif Haps sammensat et fantastisk juleshow, hvor han kombinerer sine nye sange med kendte julesange. Guffe er naturligvis med på scenen til lige at sætte fut i juleløjerne. Et godt musikalsk show, som går rent ind hos både børn og voksne.
Morten Münster feat. Mika & Tobias juletour
Glæd dig til at fejre jul sammen med “Ikke mere mælk”-drengene Mika & Tobias og Danmarks Super YouTuber, Morten Münster! Nu har du mulighed for at opleve dem LIVE i et helt nyt JULESHOW, hvor de synger deres største hits og julesange! De medbringer sprudlende energi, skøre julekonkurrencer og julegavepræmier.
Onkel Reje
Onkel Reje er blevet en favorit på børnenes musikalske menukort efter sin medvirken på DR Ramasjang, hvor han med sin rødmossede, piberygende karakter optræder i absurde musikvideoer om alt fra personlig hygiejne til historier om mormor. Alletiders gode idé til at kickstarte juletræsfesten.
Gammelfar
Til en Gammelfar koncert spilles minecraft-sange og han får børnene til at synge med. Som baggrund vises Minecraft-videoerne til sangene og i løbet af koncerten kommer der gæster på skærmen, som optræder sammen Gammelfar på scenen. Super sjov underholdning – også til juletræsfesten.
Motor Mille
Der er fyret op for gassen, når Motor Mille er på. Hun er en super sej pige, som det sidste årti har optrådt på DRs Ramasjang utallige gange. Hun synger, danser og laver spas med børnene, og hun sørger i det hele taget for, at de får alletiders sjove oplevelse med hjem – også fra juletræsfesten.
Hr. Skæg
Træd ind i Hr. Skægs eventyrlige univers og opdag det skøre venskab mellem Hr. Skæg og Hr. Overskæg, kendt fra “Skæg med Tal” og “Skæg med Bogstaver”. Dette medrivende børneshow kombinerer sjov og læring i en verden fuld af gode historier. Super populær optakt til juletræsfesten.
Sebastian Klein
I dette juleshow får du mulighed for at opleve Sebastian Klein live med alle hans skøre påfund, hans finurlige hjerne og utrolige energi, der gør ethvert show til en hylende, morsom oplevelse. Han blander den helt rigtige cocktail af børne-tv, cirkus, dans og komik. Selv de voksne må give efter for latterkramperne, når han går amok.
Mika & Tobias
Mika og Tobias har opnået stor popularitet blandt både børn, unge og voksne, fordi de formår at engagere publikum i deres indlevende optræden. At opleve Mika og Tobias live er en unik og uforglemmelig oplevelse. Deres shows er fyldt med energi, humor og interaktion med publikum, hvilket skaber en fantastisk stemning til juletræsfesten.
TRADITIONELLE JULESHOWS
Jungledyret Hugos Juletræsfest
Jungledyret Hugo er en populær figur, som stort set alle børn kender. Figuren kan nu arrangeres sammen med Gemma til juleshows, der søder julehyggen i de kolde måneder. Hvis du booker Jungledyret Hugo, kan du være sikker på at give børnene en juleoplevelse for livet.
Komplet juleshow med julemand, nisse og gaver
Pingos Juleshow er et total-event, hvor man virkelig får en på opleveren i julens tegn. Juleshowet kan sammensættes på flere forskellige måder, fordi der indgår julemand, show, konkurrencer og nissetryllerier. Til slut kommer julemanden forbi og deler gaver ud til børnene.
Hr. Plys & Julemanden
Hr. Plys optræder som nisse med et festligt juleshow. Når Hr. Plys går på scenen, bliver publikum mødt med en skøn blanding af tempo, komik, trylleri, bugtaleri og magi. Hr. Plys kan bookes til juletræsfester med et samlet koncept, der inkluderer show, julemand, samt sang og dans om juletræet.
Henning Nielsen Juleshow
Alle er underholdt, når Henning Nielsen lever op til sin titel som den urkomiske tryllekunstner, der mener det godt men ikke altid har held med tryllerierne. I et super godt juleshow får han børnene i godt humør, deler gaver ud og danser om juletræet. En fornøjelig oplevelse ud over det sædvanlige med original og hylende morsom komik og tryllekunst.
Ann & Abernes Juletræsfest
Velkommen til julefest med Ann & Aberne, der spiller julen ind med numre i bedste abefest stil med hop, dans og syng med-lege. Der bliver mulighed for at lege og spille alle de gode, gamle og kendte julesange rundt om træet, bl.a. Højt fra træets grønne top, Søren Banjomus og På loftet sidder nissen. Super hyggelig fest for børn.
Cirkus Big Juleshow
Giv jeres julearrangement et friskt pust med den energiske julenisse, Mr. Big, som leverer en eventyrlig forestilling med jonglering, gøgl, tryller, musik og dans i en autentisk julestemning. Mr. Big tilbyder også et hurtigt skift til julemand, hvis I også ønsker det mere traditionelle udtryk til jeres juletræsfest. Masser af muligheder.
Nordpolens Stjerner
Nisserne Luise og Anders er julemandens hjælpere og med sig har de en maskine, der kan sende magiske lyde til julemanden så han ved, hvor han skal sende julestemningen hen. Nissepigen Luise byder op til dans, sang og sanglege om juletræet sammen med Julemanden. Virkelig hyggeligt juleshow.
Den rigtige julemand
Den Rigtige Julemand sørger for julemandsunderholdning med julemusik, dans og de gamle julelege omkring træet, uddeling af gaver til børnene og et hyggeligt juletrylleshow. Den Rigtige Julemand medbringer gerne sit ultrasjove rensdyr Rudolf, der vises frem til sangen om Rudolf med den røde tud.
Nissen Niller
Nissen Niller er jule-ultra-energisk og har julestemning og juleglæde med når han med fuld fart indtager scenen. Med sin charme og legesyge personlighed får både børn og voksne i ægte julehumør. Niller er en rigtig drillenisse, der både kan trylle, klovne og jonglere. Men drille, det kan julegrisen Anton også – og det bliver SJOVT!
Hent mere inspiration til SJOVE JULEMÆND OG KONER her.
JULEAKTIVITETER & MUSIK
Kunne det være sjovt at kombinere den traditionelle juletræsfest med en sjov aktivitet? God julemusik? En workshop eller måske en jule-hoppeborg? Så se med her:
Få besøg af de sødeste rensdyr
Hos os kan du nu gøre julen ekstra speciel ved at invitere vores rigtige, levende rensdyr fra nissernes egen stald. Børnene vil elske at kæle, klappe og få taget billeder sammen med disse milde og tålmodige dyr. Vores rensdyr er en fornøjelse at have på besøg og elsker at blive kælet for. Vi sørger naturligvis for opsyn.
Juleværkstedet
På denne workshop fremtrylles det flotteste julepynt sammen med vore søde nisser. Undervejs taler de medhjælpende nisser med børnene om jul, traditioner og meget mere, hvilket skaber en hjertevarm og lærerig atmosfære. Børnene får mulighed for at klippe, klistre og male med mange flotte materialer.
Super sjov mobil kælkebakke til juletræsfesten
Oplev Danmarks eneste mobile kælkebakke. De nyeste modeller af kælkebakken er top-tunede og har to separate baner samt en centralt placeret trappe. Med de medfølgende kælke, også kendt som bobslæder, behøver børnene blot at stille sig i kø og vente på deres tur til en spændende tur ned ad bakken. Hylende morsomt.
Juleansigts-sminke
Når julen nærmer sig, så rykker Sminketeateret ud og sætter julestemningen i gang. Ansigtsmaling er altid et kæmpe hit, og Sminketeatrets ansigtsmalere er absolut nogle af dem, der er allerbedst til at udfolde deres kreative evner på alle aldre. Til juletræsfesten får alle mulighed for at blive malet med de fineste julemotiver.
Carol Singers
Oplev magien i julen med Carol Singers! Den talentfulde a cappella-gruppe bringer julestemningen til live med smukke og velkendte julenumre, der fylder rummet med varme og glæde. Ved en juletræsfest skaber Carol Singers en uforglemmelig atmosfære med harmonier, der rører hjerterne og bringer smil frem hos alle.
Hyggelig julehoppeborg til de mindste
Snowglobe er en fortryllende snekugle i kæmpeformat, designet til både udendørs og indendørs brug. Forestil dig den lille snekugle, man havde som barn, som kunne rystes, og så fløj der sne rundt inde i det fine landskab. Nu findes denne snekugle i storformat som et legeland, hvor børnene kan lege til lyden af dejlig julemusik.
M & M´s Julejazz
I december tages nissehuerne frem, og julens sange for både børn og voksne kommer under kærlig og let jazzet behandling. Musikken leveres med et glimt i øjet, og Søren Banjomus fremføres naturligvis på ægte banjo. De to dygtige, konservatorie-uddannede musikere sørger for hyggelig julestemning.
Leder du efter andre muligheder for at gøre din juletræsfest helt perfekt, så se vores store udvalg i juleunderholdning her. Vi har også ideer til julekoncerter og julefrokoster og til underholdning generelt. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 27 03 07 eller skrive til showbizz@showbizz.dk.
Vi er Danmarks eneste landsdækkende bookingbureau
Send os en uforpligtende forespørgsel og få lynhurtigt svar på bl.a. pris og ledige datoer.
Underholdning til juletræsfesten
Julen er absolut et af årets højdepunkter. Specielt for børnene, som glæder sig til alle de spændende arrangementer op til juleaften. En juletræsfest i børnehaven, foreningen, hjemme i privaten eller i firmaet er et stort tilløbsstykke, som glæder både børn og voksne. Men hvad skal juletræsfesten indeholde? Det har vi et godt bud på. Som Danmarks største bookingbureau kan vi hos Showbizz Danmark tilbyde alle former for julemusik,- shows, aktiviteter og underholdning. Vi kan også råde og vejlede dig, så du får noget, der matcher dine ønsker og samtidig er indenfor dit budget. Og så har vi gjort det nemt for vores arrangører: Kunstneren kan medbringe eget anlæg og julesanghæfter og selv stille sin scene mv. op og pakke det hele ned igen. Det eneste, der kræves af dig som arrangør, er en alm. stikkontakt og mulighed for omklædning.
Book live musik til din juletræsfest
Julejazz, Bjældeklang og Carol singers. Vi har et bredt udvalg af sangere, musikere og bands, der egner sig fortrinligt til julens mange arrangementer. Book din live musik til juletræsfesten gennem os – Vi har noget til alle typer arrangementer og vi dækker hele landet.
Book et stemningsfyldt juleshow
Et sceneshow kan virkelig sætte gang i juletræsfesten. Måske endda med en eller flere af børnenes favoritter fra TV. Vi har kontakt til alle de kendte børne-underholdere, som fx Katrine Bille, Lakserytteren, Maja & Mingus, Motor Mille og Mika & Tobias og naturligvis selveste Julemanden.
Glæd de mindste børn med en sjov juleaktivitet
Et rigtig fint indslag til juletræsfesten, som med garanti vil glæde de mindste børn, er en fin lille julehoppeborg eller måske en smukt pyntet julekarrusel. Vi har flere unikke juleforlystelser til børnene, som både kan sættes op inden- og udendørs. Har du specielle ønsker så kontakt os endelig – vi er klar med gode råd og masser af ideer til netop din juletræsfest.
Alt i én løsningen til din juletræsfest
En pakkeløsning med alt du ønsker dig til din juletræsfest kan vi naturligvis også levere. Du kan sammensætte underholdningen præcis, som du ønsker den. Start fx juletræfesten med et morsomt sceneshow med en af vores dygtige børneunderholdere. Måske med ballondyr, julecirkus eller tryllerier? Tilsæt sjove julekonkurrencer, dans om juletræet og besøg af julemanden, med uddeling af gaver og slikposer til børnene. Vi har masser af gode ideer – Bare spørg os.
Kontakt os og hør mere om mulighederne
Om det er underholdning til juletræsfesten i børnehaven, et besøg af julemanden med uddeling af gaver i firmaet eller noget helt andet du leder efter, så kan vi hjælpe dig. Vi er Danmarks største bookingbureau og har noget indenfor alle genrer og til alle aldersgrupper. Ring eller skriv til os og lad os hjælpe dig med at finde den helt rigtige underholdning.