Sussi og Drengene
Tidligere Trio Sussi og Leo
De sidste mange år har Trio Sussi og Leo fra Nordjylland turneret Danmark rundt med deres helt igennem unikke og meget musikalske show.
Sussi fortsætter med at optræde sammen med duoen Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Pedersen, som spiller trommer og keyboards. Thomas har været med Sussi og Leo i mange år og Kim er ny mand i trioen. Kim er kendt som en utrolig dygtig og vellidt musiker med stor erfaring. Han har optrådt i mange sammenhænge og har været pianist for adskillige artister gennem tiderne. Som noget helt unikt spiller han på en liggende elektronisk harmonika og synger samtidig helt fantastisk. Konceptet hedder Sussi og Drengene og de spiller det samme repertoire, som Trio Sussi og Leo altid har spillet. Med 2 friske musikere, og Sussi som frontfigur, skal der nok blive skabt en fest, når bandet går på scenen.
Kalenderen er allerede booket godt op, men der er fortsat plads til nye og gamle arrangører som ønsker at booke Sussi og hendes nye "drenge". Den nye sammensætning betyder også, at Sussi og Drengene kan bookes mere varieret. F. eks. kan Kim og Thomas spille til diner, ligesom Sussi kan engageres til at lave solistoptræden under middagen. Således kan man sammensætte et totalarrangement, hvor Sussi og Drengene underholder hele aftenen.
Sussi og Drengene kan engageres i flere forskellige konstellationer afhængig af antal personer, tid og sted. Kontakt os for muligheder og priser til dit arrangement på telefon 70 27 03 07.
Historien om Sussi og Leo
Historien om Trio Sussi og Leo kort fortalt er, at det hele begyndte i Leos kælder, da Leo spillede i bandet Starfighters. Da Sussi og Leo blev kærester, gik der ikke længe før Sussi blev en del af bandet, og duoen Sussi og Leo opstod lidt senere. Sussi & Leo blev fuldtidsmusikere, da de blot var 18 år gamle og som 21-årige, blev de booket til at spille på Brøndums Hotel i Skagen. Fra da af, kom bookingerne af sig selv og Sussi og Leo turnerede landet rundt både hverdage og weekender. Sussi og Leo blev gift som 26-årige på Sussis fødselsdag og to år efter begyndte de at optræde på Skansen. Året efter blev den første langtidskontrakt underskrevet og det hele udviklede sig til en af de største attraktioner overhovedet, hvor publikum stod i lange køer for at komme med til Sussi og Leos koncerter. I 2003 stoppede Sussi og Leo på Skansen efter 23 år for at starte deres eget sted i Frederikshavn - RITZ. I 2014 fik de følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og sidenhen har de 3 videreudviklet og forfinet deres unikke stil og underholdt et forrygende antal mennesker. De har turneret sammen frem til Leos død i 2023. Leos største ønske var, at konceptet skulle fortsætte, hvorfor man i 2023 indgik et samarbejde med Kim Karmak Petersen, som nu sidder ved tangenterne.
Humøret er højt og salen koger, når Sussi og Drengene spiller alt fra ”Smoke on the Water” til ”Sikke en fest”. Booker du Sussi & Drengene, er du sikker på arrangementet er et enormt tilløbsstykke. Også derfor booker mange arrangører trioen år efter år. Sussi og Drengenes kalender er ofte booket lang tid i forvejen, men kontakt os på telefon 70 27 03 07, så gør vi vores allerbedste for at skaffe plads i kalenderen til dit arrangement også.
Priser og kontakt til Sussi og Drengene
Pris, booking og kontakt sker ved kontakt til Showbizz Danmark som Sussi og Drengene har solokontrakt med. Priser afhænger af tid, sted og antal mennesker. Benyt kontaktformular her på siden til at indhente yderligere information om Sussi og Drengene.






Vil du vide mere om Sussi og Drengene?
Kontakt Showbizz.dk
På tlf. 70 27 03 07
Eller på showbizz@showbizz.dk.
Se mange flere
aktuelle kunstnere på
www.showbizz.dk
Har du brug for hjælp?
