forespørgselsliste

Din liste er tom >

Trio Sussi & Leo

Trio Sussi & Leo

De levende legender

De sidste 13 år har Trio Sussi & Leo turneret med deres fantastiske musikalske show. Mangt og meget er de blevet kaldt, men aldrig kedelige. Der er nemlig altid fest og farver over feltet, når Trio Sussi & Leo går på scenen. De underholder med alle de kendte sange, som publikum elsker at synge med på. 


Det er lige fra ”Smoke on the Water” og til ”Sikke en fest”, hvor salen koger af højt humør. Uanset hvor Trio Sussi & Leo optræder, er de et enormt tilløbsstykke, og det gør, at arrangørerne ofte bestiller dem år efter år. Det hele begyndte hjemme i Leos kælder, hvor Leo spillede i et band, der hed Starfighters. Efter Sussi & Leo havde mødt hinanden i skolen, blev de kærester og Sussi blev en del af bandet. De spillede i Starfighters i et par år, inden duoen Sussi & Leo opstod. Sussi & Leo blev fuldtidsmusikere da de var 18 år gamle. Da Sussi & Leo var blot 21 år gamle, begyndte de på Brøndums Hotel i Skagen. 


Sussi & Leo blev gift som 26-årige på Sussis fødselsdag, og to år efter begyndte de at optræde på Skansen. Året efter blev den første langtidskontrakt underskrevet og det hele udviklede sig til en af de største attraktioner overhovedet. I 2003 stoppede de på Skansen efter 23 år på samme scene for at starte deres eget sted i Frederikshavn - RITZ. I 2014 fik de følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og sidenhen har de 3 videreudviklet og forfinet deres unikke stil og underholdt et forrygende antal mennesker lige siden. I 2020 kunne både Sussi og Leo fejre 65-års fødselsdag, men alderen er kun et tal. 


Trio Sussi & Leo optræder med et nyt show hvert år, hvor der i hvert fald altid er garanti for et festligt show med en masse sang og latter.

Ønsker du yderligere information og/eller priser på denne kunstner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 03 07, eller sende en mail: 

Bliv kontaktet







Share
kd_telefon
COPYRIGHT SHOWBIZZ DANMARK

Så behøver du kun at søge ét sted!

Tlf. 70 27 03 07

FB_1.png
G_.png
Til toppen