Stig Rossen
Unik stemme med fokus og nærvær
Stig Rossen er ubetinget Danmarks største sangstjerne inden for musicalgenren. Stig Rossen er en sanger af international karakter, som ved enhver lejlighed begejstrer sit publikum, og han giver dem en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.
Stig Rossen fik for mange år siden sit gennembrud med hovedrollen i Les Miserables i opsætningen i Londons teaterverden. Siden er det gået over stok og sten med store roller og mange koncerter rundt omkring i Danmark og resten af verden.
Ud over at bruge sin store stemme til sang, musical og som stemme i en lang række tegnefilm kan Stig Rossen desuden opleves som foredragsholder med titlen: 'Livet skal ikke leves på automatpilot'. Et foredrag hvor Stig Rossen har lært rigtig mange mennesker, at man kan skabe sin egen perfekte dag. Han har siden 1999 holdt 80-100 foredrag om året, fortrinsvis på danske erhvervsvirksomheder. “Livet skal ikke leves på automatpilot” er også titlen på en bog, som Stig Rossen udgav i 2006.
I bogen, såvel som i foredraget, kan man bl.a. nyde historien om, hvordan Stig Rossen blev så ‘blæst i krydderen’ af at spille den samme rolle aften efter aften i musicalen Les Misérables, at det til sidst lykkedes ham at falde i søvn på scenen midt under en forestilling foran et betalende publikum. Nok var det for Stig Rossen en drømmerolle, men der var en grænse. Det var for Stig Rossen på tide at vågne op og forblive bevidst opmærksom over for omgivelserne og over for egne reaktionsmønstre. Det handler kort sagt om fokus og nærvær – og det er Stig Rossen eminent til at give.

Vil du vide mere om Stig Rossen?
Kontakt Showbizz.dk
På tlf. 70 27 03 07
Eller på showbizz@showbizz.dk.
Se mange flere
aktuelle kunstnere på
www.showbizz.dk