Jesper Theilgaard
Skønt foredrag med vores populære TV-meteorolog
Den populære TV-meteorolog Jesper Theilgaard i populært foredrag om vejret. Jesper Theilgaard er udover en populær tv-meteorolog og anerkendt forfatter også en efterspurgt foredragsholder.
Jesper Theilgaard blev uddannet som flyvemeteorolog i 1978 og har siden 2002 været fuldtidsansat på Danmarks Radio. Han har skrevet ikke færre end 25 bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet for både børn og voksne. I denne sammenhæng modtog han i 2007 Gyldendals faglitterære pris. I løbet af sin tid som foredragsholder har Jesper Theilgaard sammensat en række foredrag, der spænder bredt, men har alle samme røde tråd – nemlig vejret: "Det danske vejr". Der er mange indfaldsvinkler til et foredrag om vejret - ikke mindst det danske vejr. Tænk bare på at dagens vejr eller blot vejret i al almindelighed er det mest udbredte samtaleemne. De fleste danskere kender det ustadige og ikke særlig regelmæssige danske vejr, så det er oplagt, at der er mange muligheder for et vejrforedrag.
Da Jesper Theilgaard skrev bogen "Det danske vejr", som blev udgivet i 2006, gik det op for ham, at selv det flade danske land med alle vore kyster har et vejr, som er dybt afhængig af landskabet. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor det regner mest, eller hvor temperaturen bliver højst eller lavest. Nej, det handler især om den måde vi oplever vejret rundt omkring i landet. Vejret og de danske sange har været en aktivitet i kirke, skoler og forsamlingshuse gennem mindst et par hundrede år. Så de fleste af os har oplevet følelsen af sammenhold under sangen, hvor den mest ultimative udgave nok var alsangen under besættelsen. Men hvornår begyndte digterne at beskrive den danske natur og det danske vejr? Det korte svar vil være at sidst i 1700-tallet og senere op gennem 1800-tallet udviklede digterne sammen med filosoffer, naturvidenskabsfolk og malere den nye -isme, nemlig romantikken.
Men selv om Jesper Theilgaard berører det i sit foredrag, er han mest optaget af det, de rent faktisk skrev, for hvor fik de deres viden om meteorologien fra? Det vil Jesper Theilgaard fortælle om, og publikum og Jesper Theilgaard skal synge en del af de kendte sange. Derfor bør der være et klaver og helst også en pianist til stede.
Det siger kunderne om Showbizz Danmark
Vil du vide mere om Jesper Theilgaard?
Kontakt Showbizz.dk
På tlf. 70 27 03 07
Eller på showbizz@showbizz.dk.
Se mange flere
aktuelle kunstnere på
www.showbizz.dk