Jacob Haugaard er som sædvanlig klar til at underholde med komik, sang og musik eller på at medvirke ved festen som konferencier. Jacob Haugaard er original og er umulig at beskrive, fordi hans optræden er så uforudsigelig.
Den ene gang efter den anden overrasker Jacob Haugaard med sine pudsige og pludselige påfund og idéer, og det er det, der gør ham så speciel som underholder eller konferencier. Selvom Jacob Haugaard er uforudsigelig, målretter han sine shows efter forudgående aftale, så det altid rammer plet for publikum. Komiker, musiker, komponist, tekstforfatter, politiker og konferencier er blot nogle af de titler, Jacob Haugaard kan pryde sig med.
Han er en mand, der har prøvet meget i sit liv og karriere, hvilket han bidrager med i sine optrædener. Med andre ord er der garanti for et komisk show, der er inspireret af den kunstneriske alsidighed, der har været Jacob Haugaards varemærke gennem hele karrieren.