Showbizz.dk | Danmarks største bookingbureau
Søg
Generic filters
Showbizz logo i rød

Menu

Katrine Bille barsler med MASSER af nye projekter

katrine bille robotten ibber

Populære Katrine Bille på vej med ny bog, natureventyr og naturvidenskabeligt univers for børn

Katrine Bille er lige nu aktuel med 7 spritnye Natureventyr til Trekantsområdet, hun har en ny børnebog på vej, og snart tager hun børnene med ind i naturvidenskabens verden med sit nye børneprogram, show og børnealbum: “Katrine Undersøger”.

 

Skræddersyede eventyr og koncerter med Natureventyr
I et samarbejde med organisationen Natureventyr har Katrine skrevet 7 nye natureventyr til 7 kommuner i Trekantsområdet.  Natureventyr er kort fortalt en gratis app, hvor børn og deres voksne kan få et skræddersyet eventyr fortalt som en skattejagt, på børnevenlige ruter i den danske natur. 

Katrine Bille og hendes dygtige musikere har kickstartet eventyrene med lanceringsevents i alle 7 kommuner, hvor Katrine har læst højt fra eventyrene og spillet koncert med kendte sange fra Katrines bagkatalog og den nye Natureventyr-sang, som Katrine har skrevet. Projektet er blevet til med støtte fra Ewii og Nordea Fonden.

 

Ny bogudgivelse til Oktober
I oktober udkommer Katrine Billes nye børnebog “Robotten Ibber” hos forlaget Gyldendal. Bogen handler om Robotten Ibber som ved et uheld får evnen til at mærke, hvordan følelser mærkes indeni. Historien er skrevet på vers, og kan kickstarte gode og vigtige samtaler om følelser med børn. I forbindelse med udgivelsen præsenterer Showbizz Danmark en turné, hvor Katrine Bille besøger landets biblioteker og læser højt fra bogen efterfulgt af en lille workshop om rim og følelser med børnene.

 

“Katrine undersøger”: Nyt børneunivers med støtte fra Novo Nordisk Fonden
Lige nu arbejder Katrine Bille på sit nye børneprogram “Katrine Undersøger”, som hun laver i samarbejde med produktionsselskabet Travers Media, og som bliver til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. I programmet undersøger Katrine naturvidenskabelige fænomener, ophæver naturens love i sit tankerum hvor alt kan ske, og laver eksperimenter som børnene selv kan undersøge derhjemme, i daginstitutionerne og skolerne.
Sammen med programmerne udkommer et helt nyt børnealbum, med nye sange om Naturvidenskab.

Fra sensommeren 2024 præsenterer Showbizz Danmark “Katrine Undersøger” som et brag af en børnekoncert, hvor Katrine tager børnene med ind i naturvidenskabens forunderlige verden i en hvirvelvind af store spørgsmål, sjove eksperimenter og ørehængende live musik.

 

“Katrine Undersøger” har premiere i sommeren 2024, og optagelser og musikproduktion er allerede i fuld gang. Du kan se et et lille sneakpeak her:

 
Søg
Generic filters