Showbizz.dk | Danmarks største bookingbureau
Søg
Generic filters
Showbizz logo i rød

Menu

Anna David ny solist hos Showbizz Danmark

anna david banner

Anna David har indgået aftale med Showbizz Danmark.

Vi er stolte over at tilføje endnu en populær artist til vores portefølje, nemlig popsangerinden Anna David.

Anna Davids kæmpe bagkatalog indeholder sprøde, fængende melodier og følsomme sange og med et enestående stærkt repertoire og en lang række hits som;  ’Kun Hjertet Slår’, ’Fuck Dig’, ’Natsværmer’ (Toppen af Poppen) og ’Når En Engel Sir’ Farvel’, har hun for længst manifesteret sig på den danske musikscene.

 

Anna David leverer en skøn koncertoplevelse, hvor publikum er garanteret en fantastisk aften. Med sin blændende udstråling og nærværende performance på scenen, får publikum en enestående oplevelse de sent vil glemme. Vi tilbyder Anna David i flere konstellationer, og som noget nyt, kan hun opleves i et nærværende og intimt akustisk set-up, hvor hun kommer helt tæt på sit publikum. Derudover kan Anna David naturligvis også engageres med band eller som solist.

Gennembruds hittet ´Fuck Dig´ fra 2005 blev startskuddet på en imponerende musikalsk karriere, hvor Anna David bliver ved med at overraske og udfolde sin enestående musikalitet. Musikalsk hører hun hovedsageligt hjemme i pop og R&B-genren og med sin sprøde, smukke vokal har Anna David sunget sig ind danskernes hjerter med hits som ”Når en Engel sir’ farvel”, ”Den lille Pige”, ”Kun Hjertet Slår”, ”Tæt På”, ”Chill”, ”Fighter” og ”Brænder Mig”.

Anna David har turneret i flere dele af verden bl.a. i Tyskland, Grønland, Færøerne, Østrig, Holland, Norge, Frankrig og Letland og selvfølgelig i Danmark, hvor hun har spillet et hav af koncerter. Hun har ydermere optrådt i flere TV- og Award shows, som VIVA Live, Danish Music Awards, ZULU Awards, ZDF Fernsehgarten, MC Fight Night, Danish Deejay Awards, Dansk Melodi Grand Prix, Kulturkanonen i Det Kongelige Operahus (en fejring af nationale kulturelle skatte), Hjertegalla, Syng og Gæt, Danmarks Indsamlingen mv. Anna David deltog også i 1. udsendelsesrække af Toppen af Poppen tilbage i 2011. Her viste det sig, at hun også er en fremragende fortolker af andres sange, hvor især hendes fortolkning af Lars H.U.G’s ´Natsværmer´ siden har været på manges ønskeliste.

At Anna David også kan skrive sange til bestemte formål, viser titelsangen ’Når en engel sir farvel’ til den EMMY nominerede TV serie ’Mille’ og ’Kun Hjertet Slår’ til Socialministeriets kampagne: Vores ansvar – nej til vold mod børn!

Kort og godt, Anna David er en gennem-musikalsk og fantastisk artist, som er værd at sætte på plakaten til årets kommende arrangementer.

Læs mere her.

Søg
Generic filters

Vil du modtage inspiration til dit næste event?