Varenavn:

Flemming Krøll

Detail billede print:
Overskrift til kunstnerbeskrivelse:

På landevejen med soloshow

Lang tekst:

Flemming Krøll blev landskendt i 1973, da han optrådte i TV’s Musikalske venner. Året efter udgav Flemming Krøll sit første album, og siden er det blevet til 16 albummer med bl.a. Evert Taube, Tom Lehrer, Halfdan Rasmussen og forskellige muntre revyviser. De seneste indspilninger, Flemming Krøll har lavet, er med hans kendte revyfigur Thorbjørn med Skoda-støvlerne, den gæve nordjyde fra Pandrup. 


Flemming Krøll har lavet revy hver sommer siden 1979 forskellige steder i landet. I 1985 overtog han Nykøbing F. Revyen, der stod for at skulle lukke, efter Volmer Sørensen var rejst, men Flemming fik på få år revyen tilbage som landets næststørste revy. I 1995 begyndte Flemming Krøll sit samarbejde med Frank Steen i landets ældste sommerrevy, Rottefælden i Svendborg. Det blev til fire succesfyldte år, med totalt udsolgte huse. 


Flemming Krøll vendte tilbage til Nykøbing F. Revyen i 1999 og fik fornyet revyen endnu engang. Det blev til 20 fantastiske sæsoner med rekord i anerkendende priser og nomineringer. Nu er Krøll hoppet ned fra scenen, men bliver i revyen, som producer til 2021. Krøll vil igen rundt i landet med sin guitar og more publikum med historien om ny-danskeren Achmed, Thorbjørn med Skoda-støvlerne og revyvisen om de forsvundne wc-kummeknopper. 


Hvis publikum vil synge med, har Flemming Krøll også et forrygende John Mogensen program.

Tlf. 70 27 03 07

Så behøver du kun at søge ét sted!