Varenavn:

Adam & Noah

Detail billede print:
Overskrift til kunstnerbeskrivelse:

Ghettoens svar på Gøg og Gokke

Lang tekst:

Komikerduoen Adam & Noah har taget landet med storm med deres humoristiske og satiriske SoMe-videoer, hvori de på stærk ironisk vis beskriver danskerne set med de brunes øjne. Først storhittede de på Facebook og efterfølgende slog de deres navn fast på DR, hvor man kunne opleve Adam & Noah i 10 afsnit på TV under titlen ”Hvad sker der dansker?”. Adam & Noah tog i 2016 på deres første Danmarksturné med showet ”Hva’ Sker Der Dansker”, der blev så stor en succes, at de valgte at lancere endnu en tour i 2017, denne gang under titlen: "Klogskab".


Med ”Klogskab” blev det for alvor slået fast, at Adam & Noah er kommet for at blive: Over hele landet optrådte de for udsolgte sale, og derfor blev der sat en lang række ekstrashows op over hele Danmark – og også her blev billetterne revet væk til hver eneste en. Succesen valgte de unge komikere at fejre med et brag af en turnéfinale - i intet mindre end Operaen i København.


Deres videoer er set mere end 50 millioner gange, og komikerduoen har mere end 280.000 følgere på Facebook og 50.000 på Instagram. De står bag musikvideoen ”Danser Sådan Her” fra 2016, der hurtigt opnåede viral hit-status.


Adam & Noah har ramt plet med deres både humoristiske og intelligente jokes om ”Kartoffeldanskerne” og ”de brune” - og hele Danmark griner selvironisk med på de verbale klaps.

Tlf. 70 27 03 07

Så behøver du kun at søge ét sted!