Da der i midten af 90’erne blev afholdt Danmarksmesterskaber i 60’er-rock i KB Hallen, vandt The Reminders en flot 2. plads ud af de ca. 70 deltagende orkestre.
Jørgen de Mylius hørte The Reminders og roste The Reminders for deres originale 60’er-lyd. De gamle guitarer og forstærkere støves af, de spidse sko pudses, de ens Carnaby-street habitter tages på og The Reminders går på scenen. Fra første sekund toner en rå, livsglad stemning fra dengang The Beatles, The Hollies, The Byrds, Mammas and Pappas, The Searchers, Manfred Mann lyste klart i 60’er natten.
Her er virkelig tale om en sound, der er noget nær det tætteste, man i dag kommer på den lyd, orkestrene havde dengang. Det oser simpelthen af 60’er-nostalgi, når The Reminders ruller sig ud. Man føler sig hensat til tiden, hvor ungdommen sagde deres forældre imod og viste, at de kunne selv. En aften med The Reminders er en levende og autentisk påmindelse om de bands, der kom til at præge en hel generations livsstil.
The Reminders er: Christian Grishauge (trommer og vokal), Uffe L. Kristensen (guitar og vokal), Jan B. Larsen (bas og vokal) samt Palle R. Nielsen (elpiano, percussion og vokal). Palle R. Nielsen – elpiano, percussion og vokal
Ønsker du yderligere information og/eller priser på denne kunstner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 03 07, eller sende en mail:
Andre kunstnere i samme kategori