forespørgselsliste

Din liste er tom >

Hans Jørgen Bonnichsen

Hans Jørgen Bonnichsen

Foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen - Danmark i en terrortid

Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør efter 41 år i dansk politi. Han har både en national og international politilederuddannelse, og er bl.a. gradueret fra FBI-National-Academy, Virginia i USA. 

Han har i sin fritid erhvervet sig en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet og har taget en lang række andre universitetskurser bl.a. i symbolisme, renæssance og Islam i det 21. århundrede. Bonnichsen tilbragte 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefen Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet, hvor han har beskæftiget sig med alle sagskategorier fra drab, bedragerier til undersøgelse af sager mod kolleger og sluttede som Rejseafdelingens souschef. 


I de sidste 9 år i politiet var han den operative chef for Politiets Efterretningstjeneste. Han er forfatter til en række fagartikler og bidrag til antologier om kunst, overvågning og efterretningsvæsen og har skrevet bøgerne: ”Myten om Rudolph Tegners skitser og malerier”, ”Hånden. En PET og politikrønike”, ”Frygt og fornuft i terrorens tidsalder”, “Tvivl på alt og tro på meget”. Siden sin pensionering i 2006 har Hans Jørgen Bonnichsen som det er udtrykt været: ”en politiverdenens joviale Jørgen Clevin, der pædagogisk og sympatisk har tegnet og fortalt i bøger, på tv og til foredrag om etatens ellers noget lukkede verden”. 

Hans Jørgen Bonnichsen har gennem flere år været TV-avisens efterretningsekspert, men arbejder nu på freelance basis. Han er en ofte brugt kommentator med stærke holdninger, ikke mindst om retssikkerhed. Han blev nr. 39 i Politikens måling af de stærkeste meningsdannere i 2013, og er tildelt en række priser, senest i 2014 med DIGNITY PRISEN tildelt ham af Dansk Institut mod Tortur for sin indsats imod anvendelsen af tortur. 

Ønsker du yderligere information og/eller priser på denne kunstner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 03 07, eller sende en mail: 

Bliv kontaktet







Share
kd_telefon

Andre kunstnere i samme kategori

COPYRIGHT SHOWBIZZ DANMARK

Så behøver du kun at søge ét sted!

Tlf. 70 27 03 07

Til toppen