forespørgselsliste

Din liste er tom >

Country Expressen

Country Expressen

Country Expressen består af Ninette Pedersen og Jes Jessen

Ninette har sunget seriøst siden hun var 14 år, og i flere forskellige sammenhænge. Her i blandt kan nævnes "Top Secret" og "Homosapiens". Ninettes stemme har meget få begrænsninger og hendes fortolkninger af gamle country legender som Patsy Cline, Lynn Anderson m.fl., kan få selv den hårdeste mands knæ til at føles som gelé.


Jes har ikke været musisk engageret før 1995, hvor han for alvor fik øjnene op for magien i country musikken. Og med hans enorme nysgerrighed og gåpåmod, har han formået at tæmme keyboardet på få år. Jes er manden med de mange funktioner. Han er nemlig Country Expressens mandlige leadvokal, keyboardmand, maskinmester og ikke mindst kapelmester.


Musikken

Udover egne kompositioner, spiller Country Expressen et bredt og varieret udvalg af alle genrer inden for country'ens verden. Både traditionel country, new country, country rock m.m. De spiller numre af bl.a.: Patsy Cline, Allan Jackson, Lynn Andersson, Mergle Haggard, Willie Nelson og mange mange flere. De spiller også numre, der appellerer til det brede publikum, som ved eksempel byfester, privatfester o.l., og spiller gerne på opfordring, hvis det er muligt.


Dansk Toppen

Country Expressen har ofte været at finde på Dansk Toppen. Syv numre er det blevet til, hvor samtlige har ligget på listen alle tilladte 15 uger.  Country Expressen har spillet på markeder, til byfester, halballer, dansesteder, for ikke at nævne et utal af firmafester – ofte de to alene, men på det seneste også jævnligt med en guitarist på sidelinien. Og et stort publikum har haft svært ved at slippe dem igen, når festen skulle til at slutte.


Et vaskeægte Countryshow

Med de håndplukkede, garvede musikere er der linet op til et rigtig countryshow, hvor linedansere og andre danselystne bliver slidt ned til sokkeholderne, men bestemt også med vægten på et musikalsk indhold, der vil kildre det kræsne countryøre. Lys og lyd spiller en stor rolle for en god oplevelse af showet og er lagt i hænderne på et top professionelt firma med grejet i orden. 

Ønsker du yderligere information og/eller priser på denne kunstner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 03 07, eller sende en mail: 

Bliv kontaktet







Share
kd_telefon

Andre kunstnere i samme kategori

COPYRIGHT SHOWBIZZ DANMARK

Så behøver du kun at søge ét sted!

Tlf. 70 27 03 07

Til toppen