forespørgselsliste

Din liste er tom >

Louise Dubiel

Louise Dubiel

Skæv pop og finurlige tekster

Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København. Hun tonede første gang frem på fjernsynsskærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun så i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt (Søde Søde Jakob), som blev et stort radiohit henover sommeren 2010. Dette år blev Louise den 8. mest spillede danske artist på dansk radio. I 2013 deltog hun i det Danske Melodi Grand Prix med sangen Rejs Dig Op. 


Louise Dubiels charmerende publikumstække har fået hende op på alle de største og mindste danske scener. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk.


I januar 2015 udgav hun sin nyeste cd, De Nye Superhelte, med sange bl.a. om hverdagens helte og mediers dårlige indflydelse. I samme måned havde hun en ”Superheltekalender” kørende i samarbejde med Magasinet Woman, med 24 låger fra 1.-24. januar. Bag hver låge var der en superhelte-gerning, man skulle udføre. Louises nyeste projekt fra 2016 gik ud på at udgive en sang om måneden, med tilhørende video. Det blev til 12 gode og forskellige sange, hvoraf 3 blev færdigtproduceret og spillet på radioen.


Louise Dubiel kan også bookes med følgende bands:


Louise Dubiel Duo

Lækker receptions-musik, easy listening eller ren råhygge. Louise Dubiel Duo er den silkebløde underlægning til din fest. Til velkomst, baggrund eller som et eksklusivt indslag med to fantastiske vokaler og en akustisk guitar. Duoen kan også spille op til fest.


Mama’s Car

Louise Dubiels trio er et festband fyldt med skæg og ballade og stor spilleglæde. Her får I 3 erfarne musikere, som spiller alle de bedste amerikanske og danske danse- og syng-med- numre fra 50erne og op til i dag på guitar, cajun og en verdensklasse sangerinde.


Mørbrad Band

Louise Dubiels ene kvartet er en udvidet version af Mama's Car, med samme repertoire spillet på guitar, trommer, bas og verdensklasse sangerinde med lækkert mandekor og masser af grin på scenen. De er uovertrufne til at mærke hvad publikum vil have og spiller den musik, der får flest muligt på dansegulvet.


DaDoRunRun

DaDoRunRun er et festband, der spiller alt det bedste musik fra 50erne og 60erne. Så hvis du er vild med Elvis, Beatles, The Platters, The Temptations, Ray Charles, Etta James og alle de vidunderlige musikere fra dengang, er det DaDoRunRun du skal have til din fest. Du kan se mere om DaDoRunRun her




Ønsker du yderligere information og/eller priser på denne kunstner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 03 07, eller sende en mail: 

Bliv kontaktet







Share
kd_telefon

Andre kunstnere i samme kategori

1557
COPYRIGHT SHOWBIZZ DANMARK

Så behøver du kun at søge ét sted!

Tlf. 70 27 03 07

Til toppen